|

Omkring 1980 ville SFC også satse på lydudgivelser: "SFC BÅND TEATERET'" kaldte vi det. Vi ville starte med at udbrede gamle - ellers glemte hørespil. Vi skaffede et halvt hundrede fra USA og gik i gang. Kvaliteten er tydeligvis præget af optagekvaliteten på tidspunktet. De er første gang sendt omkring 1950 i USA, og der er både lidt brum og klik på dem. De er oprindeligt gemt på lakplader, og senere overspillet til spolebånd og det kan selvsagt høres. Det blev kun til 5 bånd, og de solgte ikke overvældende den gang, så der er sikkert ikke mange i foreningen der overhovedet kender denne historie. Vi vælger nu at lægge dem til download som podcast så alle der har lyst til at høre disse kuriositeter fra SFCs ungdom får muligheden for det. Bemærk at nogle af historierne indledes og afsluttes af autentiske reklamer fra den gang hørespillene oprindeligt blev sendt. Forvent ikke at disse markedsføres mere. Vi har blot ladet dem være for at bevare en historisk autencitet. Hver båndside er på ca. 30 minutter, derfor er nogle af hørespillene delt op i en del 1 og en del 2, som de var i den oprindelige udsendelse. Da de oprindeligt er mono ligger de her i MP3 format med 32Kbps 'Mono' 22,1Khz (Voice - og fylder kun ca 6,5 Mb pr fil).
|