Proxima nr. 62

William Gibson

turde være velkendt for Proximas læsere. Alle ved at han "opfandt" cyberpunk. Men hvad er det i virkeligheden, der gør hans science fiction anderledes end den traditionelle "klassiske"? Casper Olsen undersøger fænomenet gennem en sammenlignende diskussion af Gibsons og Isaac Asimovs måde at skrive sf-noveller på.

SF for unge læsere

må i endnu højere grad end ungdomslitteratur i almindelighed slås med de problemer der opstår, når man både vil belære den opvoksende ungdom om verdens sammensætning og producere gyldig kunst til dem.Niels Dalgaard diskuterer problemerne og tre forskellige forfatteres - Torbjörn Engström, Jon Bing og John Christoper - måde at løe dem på.

SF og opera

har en agtværdig fortid sammen i form af Harry Martinsons Aniara. Der er imidlertid også skrevet sf-operaer siden, og en af dem - Livstegn - blev opført i København i efteråret 1994. Hans Henrik Løyche var inde at se den, og benytter den som udgangspunkt for en diskussion af hvad en opera som mindstemål bør leve op til, hvis den vil lancere sig selv som sf.

Desuden

rummer nummeret en nekrolog over nyligt afdøde Roger Zelazny, samt som sædvaligt en række boganmeldelser. I denne omgang tages der hånd om værker af bl.a. Bo Rand Jørgensen, Bruce Sterling, Arthur C. Clarke og Vernor Vinge.