Proxima nr. 92

efterår 2010

Status I: Nullernes danske science fiction-roman
I det forløbne tiår blev der udgivet dobbelt så mange science fiction-romaner for voksne, skrevet af danske forfattere, som i årtiet før. Niels Dalgaard gør et forsøg på at finde trends og tendenser i stakken og reflekterer over hvad den siger om dansk science fiction i det 21. århundrede – og om de danskere der skriver og læser den.

Tidsrejser
er fortsat et populært motiv i science fiction. Morten Vesterager angriber de filosofiske problemer der forbundet med en sådan aktivitet, først og fremmest det berømte ”bedstefar-paradoks”: Hvis man rejser tilbage i tiden og dræber sin bedstefar, før han kunne nå at få afkom, så bliver man ikke selv født og kan derfor ikke foretage den rejse, man lige har foretaget...

Status II: Den engelsksprogede science fiction-novelle
Mange iagttagere mener at det er novellen, der er science fiction-genrens centrale form. Men hvordan har novellen det egentlig, i en tid hvor science fiction-magasinerne synes at være døende og forfatterne hellere vil skrive romaner? Er der måske en fremtid på nettet? Dette og andre spørgsmål diskuteres af et panel bestående af tre kendere af den engelsksprogede science fiction-novelle: Lise Andreasen, Jeppe Larsen og Flemming Rasch.

Dansk science fiction
er inde i en frugtbar periode, der ikke alene omfatter talrige romaner, men også en blomstrende underskov af nye novelleforfattere. I dette nummer gives et par smagsprøver på den nye danske science fiction-novelle

Desuden
er der en nekrolog over den britiske forfatter E. C. Tubb, foruden som sædvanlig masser af anmeldelser af nye udgivelser af forfattere fra mange lande.