Vinkler på dansk science fiction

af Niels Dalgaard

Science fiction kan betragtes fra mange vinkler. I denne bog har ph.d. Niels Dalgaard samlet en række artikler, der på forskellig vis undersøger og fortæller om genren.

Der er det lange historiske overblik i en artikel om fremtidsfortællinger gennem tiden (bl.a. H. C. Andersens); der er eksempler på danske science fiction-forfattere fra før første verdenskrig, som i dag er glemte; en undersøgelse af den ligeledes glemte Otto Schrayhs forfatterskab mellem science fiction og kriminalroman; en grundig diskussion af de danske science fiction-magasiners historie; en gennemgang af science fiction-noveller i en dansk avis fra halvtredserne; en dokumentation af hvordan genren skrives ud af de danske litterære opslagsværker; en præsentation af danske science fiction-romaner fra 2000-tallets første årti; og endelig en forskningsoversigt over hvad der har været skrevet om genren herhjemme gennem mere end 100 år.

Disse punktnedslag i genrens historie bygger på original forskning og dokumenterer både at der er mere dansk science fiction, end man måske skulle tro, og at den trods usynliggørelse og kollektiv glemsomhed er værd at beskæftige sig med.

Pris
348 kr
(medlemmer: 278,40 kr)
Sider
234
ISBN
978-87-93233-11-9
Serie
Faglitteratur
Bestil