Mennesket har i årtusinder levet i et univers, hvor der optrådte fænomener, der ikke kunne erkendes med de fem sanser, men som kunne påvirke både dem og forskellige genstande på afstand. I perioden 1870-1920 blev der opdaget nye fænomener af denne slags, samtidig med at udbredelsen af andre øgedes. Og som altid, når der opstår ”hvide pletter” på det mentale landkort, er fantasien parat til at fylde dem.

Magnetisme har været kendt meget længe, og naturligvis har forfattere brugt begrebet, bl.a. ved at overføre det til biologien. Men i den foreliggende periode blev der desuden bl.a. udviklet måder til fremstilling og distribution af elektricitet – en kraft eller et fænomen, som i første omgang ikke blev særlig godt forstået af menigmand, men som gradvist (især i storbyerne) blev udbredt til belysning og andet. Det var således et fænomen, der helt bogstaveligt bidrog til oplysningen, samtidig med at den også ved forkert håndtering kunne slå mennesker ihjel.

Senere i århundredet blev røntgenstrålerne opdaget og gav et indblik i den menneskelige krop, helt ind til skelettet. Det fascinerede og skræmte mange mennesker og førte med rekordagtig hastighed til mere eller mindre fantasifulde historier. Kort efter bredte en delvis viden om radioaktivitet sig, med en næsten tilsvarende virkning.

Dette udvalg af historier om stråler og usynlige kræfter bringer historier fra Storbritannien, USA, Australien, Tyskland og Frankrig. Det viser, at en ofte skrækblandet fascination var udbredt over store dele af verden.